|
Er børnene nød til at dele værelse, så fokuser på at de lærer at respektere hinanden og føler sig trygge sammen. Husk også at det kan være godt, hvis børnene er samme køn og omkring samme alder, da de er på nogenlunde samme fysiske
udviklingsniveau. Det er derfor ikke et must, da det handler mere om kemi end alder og køn. Det er en god ide at finde et tema at indrette efter, som appellerer til både drenge og piger, så børnene ikke skal holdes helt adskilt i rummet.
Når man skal finde et tema at indrette værelset i, skal børnene have lige meget at sige, da de begge skal føle sig velkommen og trygge i rummet.
Fordele
Det kan være meget positivt for børn at dele værelse. Mange børn føler sig trygge ved at sove sammen og nyder at snakke sammen før de skal sove. De lærer også at dele og respektere hinandens dit og mit. Det kan være en god ide for nogle børn, at lave et af børneværelserne til et fælles legerum, mens det andet så kan fungere som sovesal.
Indretningsråd
Møblering
Undgå overmøblering, da det optager meget gulvplads. Del derfor ikke rummet i to, hvis der ikke er plads til det. I et værelse på 20 kvm vil det ikke være en god ide at prøve at dele det op med et møbel. I stedet prøv at finde en løsning der samler børnene. I et større værelse på 25-30 kvm kan man godt prøve at opdele værelset og give børnene hver deres private område.
I et lille værelse så lad være med at købe to af alle møbler, men tænk mere kreativt. En køjeseng er en god løsning. Et stort bord i midten af rummet, med mange stole omking, så der lægges op til fælles leg og aktiviteter. En høj reol, hvor det ældste barn kan have de øverste hylder.
Læg op til leg og bevægelse
Design et værelse der fungere som legeplads og ikke bare et sted hvor børnene skal sove og har et bord til at tegne ved. Prøv at finde på løsninger det involvere leg og bevægelse, så som at klatre, svinge eller hejse. Det er vigtigt at give børnene mulighed for at lege sammen.
Mønstre og farver
Da det er et værelse er det vigtigt at designet og indretningen går igennem hele værelset, for at give ro og sammenhæng. Farver og mønstre skal passe sammen, men valgt så begge børn er glade for dem.
Privathed
I et deleværelse er det meget vigtigt at børnene hver har private områder, som det andet barn skal holde sig fra. Det kan være alt fra nogle skuffer og hylder, til større områder som en hule eller hygge hjørne, hvor barnet fysisk kan være i fred. Det er vigtigt at børnene hurtigt lære at respektere hinandens dit og mit.
Deleværelse
Hvis flere børn deler værelse, så sørg for de har et areal de kan kalde deres eget.
Over sengen
Undlad at hænge tunge ting over sengen, da barnet kan bekymre sig om det kan falde ned og det kan eventuelt resultere i en dårlig nattesøvn.
Under sengen
Vælg en seng med god opbevaring under sengen eller med en udtræksmadras til gæster.
Loftsenge og etagesenge
Loft- og etagesenge giver god gulvplads og er derfor ideelle til deleværelser, hvor børnene skal have mest muligt plads til leg på gulvet.
Blomster og planter
Hvis muligt, er det godt at have blomster og planter på børneværelset. Det giver en frisk energi
En hems
Hvis rummet har en rummelig højde er en hems en god løsning. En hems kan blive designet på mange måder, så det passer i stilen og størrelsen af rummet.
Køjeseng
Køjesenge med hulerum under giver barnet et privat sted fyldt med hygge og fantasifuld leg.
Reoler som rumdeler
Hvis rummet er stort nok og det ikke bliver for mørkt, kan reoler bruges som rumdeler Derudover har rumdelere den fordel af de giver god opbevaringsplads.
Skillevæg
En hjemmelavet kreativ skillevæg kan være en god løsning, da den kan være designet så den ikke er højere end at lys, lyde og forældre kan holde opsyn med barnet samtidigt.
Forhæng
Forhæng er gode til både over som under køjesengen. De kan have funktion som en hule i hjørnet eller bare hænge ned fra loftet, så det kan bindes op ad væggen på en krog.
Panelgardiner
Panelgardiner kan bruges som rumdeler for at skjule åben opbevaring eller i stedet for en dør. De tager ikke meget plads og kan rulles til side, når der er brug for mere plads. |